Tricks    
     

Home Page Image





h







h

h

h
hh

h

h

h

h

h

h

h

h




Vinke

Sæt dig med en godbid og en klikker....Så venter du bare på en reaktion fra hunden, hvad vil han gøre for at få fat på den godbid.

Når han så på et tidspunkt løfter/flytter på poten, så klik i det selvsamme sekund, dette gør du mindst 5 - 10 gange indtil det virker som han har forstået meningen med klikket. Så udvider du opgaven til at han skal løfte poten højere før han får klikket, dette praktiserer du så også 5-10 gange, og så videre....tilsidst ender du med at han strækker poten godt i vejret flere gange i træk (vinker), og så er det på tide at udskifte klikkeren med en komando eks. "Vinke".


Hold Fast

"Hold Fast" er min start indlæring til Apportering, det er vigtigt for mig at han lærer at holde alt muligt forskelligt i munden, lige fra metal over tøjdyr til pølser;O). Det er også vigtigt at han ikke slipper den før, der kommer en slip komando, lige meget om jeg rusker i den, eller holder godbidder op foran næsen på ham.

Start med en alm. træapport (ell. noget legetøj han er glad for) step 1:beløn ham hvergang han snuser til apporten, som du holder op foran hans hoved. Step 2: beløn ham hvergang han puffer til apporten.Step 3: Beløn når han åbner munden omkring apporten. Step 4: beløn ham når han tager apporten i munden i 1/100 sek. sek.( du holder stadig apporten) Step 5-9: nu skal han holde længere og længere fast i apporten. Step 10 Nu skal du slippe apporten, når han holder den, så han mærker vægten af den, kun meget kort tid første gang. Husk, at når du klikker må han slippe den. Step 11-20 nu skal han holde længere og længere fast i apporten. (hvor du slipper den og han selve bærer vægten af apporten).

Når han kan disse ting perfekt, sætter du en komando på, og du begynder at ruske lidt i apporten og belønner ham for at "Holde Fast".

Husk ikke at gå for hurtigt frem, du er nødt til at tilpasse ovenstående til din hunds indlæringshastighed, går der noget galt, går du et par trin tilbage og forsætter indlæringen fra det punkt igen.

Hvile
Merlin har et MEGET tungt hoved, han er nødt til at hvile det på et eller andet, og så var det jo kun at belønne ham hver gang han lagde hovedet på gulvet, på ens knæ eller på sofaen.

Nu kan man ved hjælp af komandoen "HVILE" få ham til at lægge hovedet på næsten alt, dette er bl.a. blevet udnyttet til en fotosession hos Photoplace. Siden har vi også brugt det trick til en reklame for BoConcept.

Skate
Hvis din hund ikke kan lide bevægelige ting, så er dette trick ikke det rigtige at starte med;O)

Start med at øve på et meget ru underlag, da dette begrænser farten på skatéboardet. Behold hundesnoren på hunden til indlæring, da den så vil være nemmere at dirigere.

Jeg har ingen mirakelindlæring til dette trick, man er nødt til at prøve sig frem.

Hænderne op
Hold en godbid hen over næsen på din hund, ikke så lavt at den kan nå den uden at løfte forbenene lidt fra underlaget, men heller ikke så højt at den skal stå på bagbenene.

Nu belønner du den med et klik, når den løfter forbenet/benene lidt over jorden og lidt efter lidt udvider du opgaven til at der skal være mere og mere luft mellem gulvet og benene. Det kan være en god ide at hjælpe hunden, ved at lade den hvile poten på din arm, og derved lære at holde balancen i længere og længere tid.

Bang du er død
Denne øvelse går ud på at hunden skal ligge helt stille, den må ikke logre med halen eller løfte hovedet.

Sat sammen med øvelsen der hedder kompliment, kan man få hunden til at sidde med poterne i vejret og så "skyde" den og den falder død om.

Men en rigig aussie dør ikke af 1 skud....så ved merlins første skud falder han i hvileposition, det andet skud - om på siden og det tredie skud - om på ryggen ;O)

Rulle
Dæk hunden af, før en godbid ned over brystkassen mod jorden og hen langs siden af hunden og op over ryggen på den, for at nå godbidden er den nødt til at rulle om på siden og så er det bare at hjælpe den rundt ved hjælp af guffen.
Har du en loppe
Merlin og Sunny's glansnummer, Et trick Merlin kunne da han kom til os, så det måtte vi bare lære Sunny.

Der er flere forskellige måder som virker: nogle hunde har et "kløpunkt" når man klør dem der, så begynder benet at sparke af sig selv, dette kan man udnytte med stort held.

Andre er irriteret af deres halsbånd og klør sig hele tiden, dette kan også udnyttes ved hjælp af klikkeren, eller man kan vente på en rigtig loppe til at sætte gang i indlæringen;O)

Ottetaller
Stå med let spredte ben,start med en godbid i hver hånd,og med hunden på plads, før højre hånd bagom mellem benene og lad hunden følge godbidden til den kommer over på højre sideog gør så det sammen med venstre hånd så hunden ender i startpositionen igen. sæt kommandoen på mens øvelsen foregår. når du har gjort øvelsen MANGE gange, kan hunden tilsidst øvelsen, på komandoen.
Zig-Zag
Start med hunden på plads og en godbid i hver hånd, sæt højre ben frem, og stik højre hånd ind under det, før hunden med under benet og giv godbidden, sæt venstre ben frem og venstre hånd under det, før hunden under benet og tilbage på plads. Når hunden går under højre ben siger jeg ZIG og når den går under venstre ben siger jeg ZAG, når hunden har lært øvelsen og komandoerne for det, nøjedes man med at gå frem samtidig med at man siger ZIG-ZAG og så skulle hunden gerne selv gå slalom mellem benene.
Stable Spande
Hvis hunden kan en "slip" kommando letter det indlæringen af øvelsen.Start med den største og den mindste spand, hvis hunden kan lide at apportere, så start med at kaste den lille spand ud og lad hunden komme med den, så holder du den store op under den hunden står med og siger slip! klik når den lille spand rammer den store, gør dette et par gange til hunden opfatter at det er spanden som "apporten" skal ned i. Når den kan dette uden hjælp, så tager man en spand mere med i øvelsen osv. indtil at den kan sætte alle sammen ned i den store spand og i den rigtige rækkefølge;o)
Pyramide
indlæringen foregår ligesom at stable spande. Man starter med den store ring og lærer hunden at slippe den ned over basen.
Tryk
Start med at lære hunden at trykke på et låg. klik og beløn når den snuser til låget, næste gang forlanger du så at den puffer til låget før der klikkes, så skal den berøre låget, med poten, før der klikkes. når hunden forstår at der bliver klikket hver gang den berører låget med poten udskiftes klikket med komandoen "tryk" tilsidst skal hunden helst trykke med poten hver gang komandoen kommer lige meget om der er et låg eller ej .....
Læse
Øvelsen går ud på at hunden skal sidde og bevæge hovedet frem og tilbage, på tværs af bogen, ligesom at den læser, så vender jeg siden og spørger hvad der står, han gør, og selvfølgelig står der VOV tværs hen over siden......Smart Hund;O)
Bowle
Tag en bold frem (hold fast i den) og klik når hunden snuser til den, efter at den har gjort det et par gange, så venter du til at den puffer til den, og så har du faktisk den færdige adfærd. Sæt en kommando på og øv den tit;O)

Det er en fordel at starte indlæringen med en stor bold, så de ikke kan bide omkring den.


Bakke
Bukke
Kravle
Twiste
Danse på bagbenene
Spring over ben/arme


Og mange mange flere ;O)

Men tiden har ikke været til at udvide hjemmesiden på dette punkt - sorry!